1975

I 1975 blev der foretaget forskning, som undersøgte tilsætning af hydrogen til benzin i en lean-forbrænding. John Houseman og D.J. Cerini fra Jet Propulsion Laboratory udarbejdede en rapport for Society of Automotive Engineers med titlen "On-Board Hydrogen Generator for a Partial Hydrogen Injection Internal Combustion Engine", og F.W. Hoehn og M.W. Dowy, også fra Jet Propulsion Lab, udarbejdede en rapport til 9th Intersociety Energy Conversion Engineering Conference med titlen "Feasibility Demonstration of a Road Vehicle Fueled with Hydrogen Enriched Gasoline"..

1977

I 1977 blev der foretaget forskning ved at bruge hydrogen som ekstra brændstof til benzin i en 1969-produktionsmotor. Deres forskning viste specifikt, at hydrogenets højere flammeud-bredelseshastighed var ansvarlig for evnen til at udvide det effektive og lean-forbrændingsområde i en benzinmotor. De brugte med succes en methanol-dampreformer til in situ-produktion af kulilte og hydrogen.

Lean-forbrænding i forbrændingsmotorer har potentialet til at producere lave emissioner og en højere termisk virkningsgrad af flere grunde. For det første oxyderer overskydende oxygen i ladningen mere ubrændt hydrocarbon og kulilte. For det andet sænker overskydende oxygen de maksimale forbrændingstemperaturer, hvilket hæmmer dannelse af nitrogenoxider. For det tredje øger lavere forbrændingstemperaturer forholdet mellem specifik varmekapacitet i blandingen ved at reducere nettotab ved dissociation. For det fjerde, når forholdet mellem specifik varmekapacitet stiger, øges den termiske virkningsgrad af cyklussen også, hvilket skaber potentiale for forbedret brændstoføkonomi.

2002

Forskning udført i 2002 viser, at "tilsætning af hydrogen til naturgas øger forbrændingshastigheden og udvider den magre forbrændingsgrænse". Det blev også konkluderet, at "tilsætning af hydrogen reducerer HC-emissioner", og med korrekt "forsinket tændingstid" reduceres også NOx-emissioner. Yderligere forskning i 2002 opnåede resultater, der viste "en reduktion af NOx- og CO2-emissioner" ved at modellere en ombordværende hydrogenreformer og "variere effektiviteten". Forskningen var specifikt en "numerisk undersøgelse", der blev udført for at "forudse ydeevne, udstødningsgasemissioner og brændstofforbrug af en lille flervejs tændrørs-motor, der bruger hydrogenberiget benzin som brændstof"

2003

I 2003 viste Tsolakis ved University of Birmingham i Alabama, at "delvis erstatning af brintbrændstoffet med hydrogen kombineret med EGR resulterede i samtidige reduktioner af røg og nitrogenoxidemissioner (NOx) uden betydelige ændringer af motorens effektivitet". Lignende resultater er blevet præsenteret af et hold af forskere fra Zhejiang University, Kina, som fandt ud af, at "en lille mængde hydrogen, der suppleres til benzin-luftblandingen, kan udvide blandbarheden af blandingen... forbedre økonomien og emissionerne fra motorer".

2004

Testresultater fra 2004 viser, at "det brint-rige reformeringsgas var en fremragende NOx-reducerende middel og kan præstere bedre end rå dieselbrændstof som reduktionsmiddel under et bredt spektrum af driftsbetingelser". Dette refererer til, at dieselbrændstof bruges i overskud som et reduktionsmiddel for at køle forbrændingsreaktionen, hvilket faktisk har en dæmpende effekt på NOx-produktionen.

I 2004 blev der udført forskning, der konkluderede, at et "SI-motorsystem, der bruger benzin og brint-rigt reformeringsgas, er blevet demonstreret" for at opnå en "dramatisk reduktion af forureningsudledninger". Dette blev opnået ved at "udvide EGR-operationen" ud over at forbruge "benzin og brint-rigt reformeringsgas". Emissionsresultater viser, at "HC-emissioner samt NOx-emissioner kunne reduceres til nær nul". Samlet set blev der opnået en 3,5% reduktion i CO2-emissioner under "FTP-testcyklussen". Forskningen konkluderede også, at udstødningsbehandlingssystemet kan forenkles, "hvilket resulterer i omkostningsreduktion for katalysatorerne".

2006

To nøgleudfordringer ved naturgasmotorer, der bruges til kraftvarmeproduktion, er levetiden for tændrør og høje NOx-emissioner. Ved hjælp af Hydrogen Assisted Lean Operation (HALO) tackles disse to nøgleproblemer samtidigt. HALO-drift, som demonstreret i dette projekt, gør det muligt at opnå stabil motorfunktion under ultramagre forhold (relativt luft/brændstof-forhold på 2), hvilket stort set eliminerer NOx-produktionen. Der blev demonstreret NOx-værdier på 10 ppm (0,07 g/bhp-t NO) ved 8% (LHV H2/LHV CH4) supplerende brændstof ved en udstødnings-O2-niveau på 10%, hvilket svarer til en 98% reduktion af NOx-emissioner i forhold til den magreste ikke-supplerede driftstilstand. Reduktion af tændrørens tændenergi (som vil øge tændsystemets levetid) blev udført ved et iltindhold på 9%, hvilket resulterede i et NOx-emissionsniveau på 28 ppm (0,13 g/bhp-t NO). Testen af reduktion af tændenergien viste, at tændenergien kunne reduceres med 22% (fra 151 mJ leveret til spolen) med 13% (LHV H2/LHV CH4) brændstofsupplement og endnu yderligere reduceret med 27% med 17% brændstofsupplement, uden nogen rapporterbar effekt på NOx-emissionerne under disse betingelser og med stabil motorkraftudgang. Et andet vigtigt resultat er, at forbrændingsvarigheden kun viste sig at være afhængig af hydrogen-supplementering, ikke af tændenergien (indtil tændbarhedsgrænsen blev nået). Det næste logiske skridt baseret på disse lovende resultater er at se, hvor meget reduktionen af tændenergien fører til en øget levetid for tændrøret, hvilket kan opnås gennem holdbarhedstestning.

2008

Brugen af hydrogen som et tilsætningsstof til at forbedre den konventionelle dieselmotorydelse er blevet undersøgt af flere forskere, og resultaterne er meget lovende. Problemerne forbundet med produktion og opbevaring af ren hydrogen begrænser imidlertid i øjeblikket anvendelsen af ren hydrogen i drift af dieselmotorer. En om bord hydrogen-ilt-generator, der producerer en H2/O2-blanding ved elektrolyse af vand, har betydeligt potentiale for at løse disse problemer. Denne artikel fokuserer på evalueringen af forbedringen af den konventionelle dieselmotorydelse gennem tilsætning af en H2/O2-blanding, der er genereret ved elektrolyse af vand. De eksperimentelle undersøgelser blev udført ved konstant hastighed med varierende belastning og mængde af H2/O2-blanding. Resultaterne viser, at ved at bruge en H2/O2-blanding, der svarer til 4,84%, 6,06% og 6,12% af den samlede dieselækvivalent, steg den bremse-termiske virkningsgrad fra 32,0% til 34,6%, 32,9% til 35,8% og 34,7% til 36,3% ved 19 kW, 22 kW og 28 kW, henholdsvis. Dette resulterede i brændstofbesparelser på 15,07%, 15,16% og 14,96%. Emissionerne af HC, CO2 og CO faldt, mens NOx-emissionen steg.

2010

Tilføjelse af HHO-systemet til motoren uden nogen ændring resulterede i en gennemsnitlig stigning på 19,1% i motorkraftudgangen, en gennemsnitlig reduktion på 13,5% i CO-emissioner, en gennemsnitlig reduktion på 5% i HC-emissioner og en gennemsnitlig reduktion på 14% i brændstofforbrug.

2015

Der er udført ydelses- og emissionsanalyse af en benzinmotor med benzin+HHO og kun benzin. Resultaterne af ydelses- og emissionsanalysen er sammenlignet efter at have udført test med benzin for at reducere brændstofforbruget med HHO og kun benzin. Følgende konklusioner blev observeret: 1. Brugen af HHO i benzinmotorer forbedrer forbrændingseffektiviteten og reducerer dermed brændstofforbruget med 20%. 2. Brugen af HHO i benzinmotorer fører til reduktion af skadelige forurenende stoffer som kulilte og uforbrændte kulbrinter. 3. Brugen af HHO i benzinmotorer øger motorens effektudgang med ca. 5,7%. 4. HHO-gassættet kan nemt konstrueres og integreres med eksisterende motorer til lav pris. 5. Termisk effektivitet øges med ca. 5%.